Hvorfor hedder det frikadeller?
Ordet frikadelle er via tysk kommet til os fra Italien, her er fritella en slags æbleskive, men nok så vigtigt er, at ordet kommer af fritta, noget der er stegt Det, der karakteriserer en frikadelle, er således ikke hvad den er lavet af, men at den er stegt. Farsen kan således være af kød, fugle, fisk eller grønsager – fx kartofler.
Stegte boller af kødfars mødes i de fleste køkkener under forskellige navne: mellemøstens kofta, de tyrkiske köfte, franske boulettes, engelske meatballs og svenskernes köttbuller. Navnet frikadelle til en stegt kødbolle findes derimod alene på dansk og tysk. I Danmark mødes frikadelle første gang i En høyfornemme Madames Kaagebog fra 1703, her bringes en opskrift på frikadeller af rå eller af stegt lammekølle. Op igennem 1700-tallet optræder frikadeller ikke som en selvstædig ret, men som garniture i forskellige komplicerede retter som postejer og ragouter, således som det stadig kendes fra forloren skildpadde. Frikadellens selvstændiggørelse fandt sted i løbet af 1800-tallet. I Madam Mangors kogebøger fra århundredets midte er der frikadeller af såvel kødfars som fiskefars, og de kan tilberedes såvel af rå fars som af rester af kogt eller stegt kød.
Helt frem til omkring 1900 blev frikadeller, hvis der var tale om fars af råt kød, lavet af okse, kalv, lam eller af høns. Det hænger sammen med, at flæskekød dengang blev købt i hele eller halve sider, der så blev saltet, og saltet flæsk egner sig ikke til fars. Derimod kunne man hos slagtere købe fersk kød af de andre dyr. Først med andelssvineslagterierne og slagteriudsalgene i begyndelsen af det 20. århundrede blev fersk svinekød en dagligvare.
I dag er en dansk frikadelle en aflang bolle af flæskefars alene eller flæske- og kalve/oksekødfars, rørt med mel, rasp eller havregryn, æg, mælk eller vand og krydret med løg, salt og peber. Farsen formes til aflange boller, der steges på pande. Frikadeller serveres varme som en hovedret sammen med grønsager, de anvendes kolde, skåret i skiver på smørrebrød, og små, lune frikadeller indgår i det såkaldt kolde bord. Farsen er ikke længere så findelt, som i 1800-tallet. Det gik langsomt af mode fra 1950’erne. I dag hakkes kød til frikadeller kun een – allerhøjest – to gange. Hakket kød har siden 1970erne været en pakkevare i supermarkederne, her kan man også få færdigrørt frikadellefars. Frikadeller er en af de mest spise hverdagsretter i Danmark, den omfattes med varme følelser, og ved uformelle sammenkomster og sammeskudsgilder er kvalitetsfrikadeller af friskhakket, god fars en af festretterne.
Her får du opskriften på klassiske danske frikadeller: https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/33005/danske-frikadeller
