single-image

Favorit blandt både børn og voksne

Det dansk designede tøj fra Mini A Ture er kvalitet og luksus i et lækkert snit til familiens yngste, som de selv ville vælge at gå med. Tøjet er dog, lige så vel som smukt, sødt og sjovt at se på, yderst funktionelt samt fremstillet af materialer af den allerhøjeste kvalitet. Det klassiske og lækre design, der inkorporerer børnenes behov for fri bevægelighed og udforskning af egen motorik, efterlader stor plads til leg og en aktiv livsstil fyldt med glæde og smil. 

Børn vil føle sig godt tilpas i tøjet fra Mini A Ture. Pasformen er nemlig dejligt rummelig, og tøjet strammer derfor aldrig på de forkerte steder. Udetøjet, som Mini A Ture især er kendt for, er fremstillet, så der er garanti for sikker og sjov leg og udforskning – også udendøre. Når det går løs på legepladsen, kan de voksne ofte have bekymringer for, om deres børn nu falder og slår sig, eller bliver våde og dermed forkølede – men med overtøj fra Mini A Ture kan man som forældre ånde lettede op. Tøjets materialer samt syninger er fremstillet helt vand- og vindtæt, og er foret imod kulden uden brug af skadelige stoffer. Dog kan materialet alligevel ånde, og dermed lede fugt væk fra kroppen, så der ikke opstår en ubehagelig temperatur under de mange beskyttende lag. Tøjet er ekstremt holdbart, og kan tåle det daglige slid samt af- og påtagning mange gange om dagen, flere sæsoner i træk. Bevæger man sig udenfor haven eller legepladsen, er der ligeledes tænkt på sikkerhed og synlighed, da tøjet har reflekser, der kan ses på 300 meters afstand. Alt dette er med til at gøre Mini A Ture’s udetøj til en klar vinder blandt forældrene. 

Også den humor, som ligger bag en del af designet, gør Mini A Tures tøj til en forældrefavorit. De vil elske at klæde deres børn i smukt tøj af den højeste kvalitet, som også spiller på detaljerne og mulighederne, der er, når man designer sjovt og sødt tøj til de yngste. Tøjet kan let og elegant mikses og matches på kryds og tværs af farver, da tonerne generelt er afdæmpede. Eksempelvis er de mange violette og lyserøde toner smukke sammen med de gråblå toner. Designet er blevet belønnet med flere internationale, prestigefyldte designpriser, blandt andet fra det britiske Junior magazine, der gav Mini A Ture titlen som “Best International Fashion Brand” i 2012. Dette skyldes det smukke, skandinaviske design, som dog krydres af internationale tendenser.