Behandling i et misbrugscenter

Når man entrerer et misbrugscenter for første gang for at modtage misbrugsbehandling, er det lidt ligesom at skulle foretræde foran ens forældre og indrømme, at man har gjort noget slemt. Noget rigtig slemt.

Man vil opdage mange forskellige eksistenser sådan et sted. Det kommer lidt an på, hvor langt de enkelte deltagere er i behandlingsprocessen, men patienterne kan være alt fra den sidste udslusningsfase med videre ambulant-behandling, til dem, der skal have misbruget ud af systemet, før de kan modtage reel behandling.

Misbrug rammer alle aldersgrupper og alle sociale lag. Her er der ingen skelnen, og alle bliver behandlet på lige vis, men det samme gør sig heldigvis også gældende i en misbrugsbehandling: Alle blive behandlet på lige fod.

Man kan tale om social arv og miljø omkring årsagen til misbruget, men det er vigtigt at slå fast, at man ikke skal føle sig anderledes, fordi man føler behov for misbrugsbehandling. Tværtimod skal man klappe sig selv på skulderen over at være nået til den svære erkendelse, det er, at man ikke kan styre sit forbrug og har et reelt misbrug. Det er ikke alle, der når den selverkendelse i tide.

Behandlingsmetoderne kan variere fra misbrug til misbrug og person til person. Ikke to personer er som bekendt ens, så det handler om i fællesskab med behandlerne at lægge en strategi til den rene sti for patienten, som passer vedkommende bedst.

Den rette behandling kan være alt fra medicin, samtaleterapi, psykologhjælp, noget helt andet eller en kombination af disse. Det vigtigste er som sagt at sammensætte den behandlingsmetode, der fungerer bedst for personen.

Statistikken viser også, at det er sjældent, at en enkeltstående misbrugsbehandling er nok til at fratvinge patienten afhængighedens lænker, hvorfor det er vigtigt at følge op på misbrugsbehandlingen løbende og eventuelt sørge for, at patienten har adgang til medicin eller anden behandling, når man ikke er indlogeret i et misbrugscenter længere.