Få flot trægulv på ny med en professionel gulvafslibning

16 August 2019 Astrid Pedersen

editorial

Et trægulv, som er behandlet med en såkaldt ikke forseglende behandling som for eksempel olie eller sæbe, vil ikke være beskyttet i samme grad som et lakeret eller malet trægulv. Hvor lak, fernis eller maling indkapsler træværket og dermed yder den optimale beskyttelse over for omgivelserne, vil olie eller sæbe behandlede gulve være anderledes sårbare og udsatte.

Samtidig er denne type gulve ekstra krævende, når det handler om vedligeholdelse og pleje. Når et nyslebet gulv behandles med sæbe eller olie, arbejdes sæben eller olien ned i gulvets overflade, hvor den mætter de porøse træfibre og danner en beskyttende hinde. Denne hinde er i begyndelsen 100% modstandsdygtig og tæt – spildte væsker vil lægge sig oven på gulvets overflade og vil let kunne tørres væk, lige som støv og snavs kan fjernes ved almindelig gulvvask.

Gulvet skal plejes ved grundig og hyppig vask med særlig sæbe, som styrker hinden og dennes vand- og støv afvisende egenskaber. Ellers vil hinden med tiden blive slidt bort – og det før så smukke og skinnende trægulv vil blive mat og trist i overfladen. Støvet, som før kunne tørres væk, vil indlejre sig i de blottede og indtørrede fibre. Spildte væsker vil opsuges, og danne grimme skjolder og pletter. Og træværket vil få en øget tendens til at danne splinter, som gør gulvet ubehageligt at betræde.

Fjern misfarvninger, ridser og splinter med en effektiv gulvafslibning

Du har måske ikke selv lagt mærke til, at dit smukke, sæbebehandlede gulv er blevet gulligt eller gråligt i overfladen. Men hvis du skubber tæpper eller møbler til side, vil du hurtigt kunne se den skærende kontrast imellem den lyse og skinnende overflade, der hvor træværket har været beskyttet, og resten af gulvets gulnede, plettede og matte fremtoning. Du kan dog hurtigt råde bod på disse overfladiske tegn på slitage med en professionel gulvafslibning. Læs mere om gulvbelægning i Frederiksberg på jigulvservice.dk

More articles